DIME står for ”Digitale Metaldetektorfund” og er en digital platform til registrering af arkæologiske fund gjort af private. DIME kan bruges til registrering af alle arkæologiske fund, men bruges oftest til fund gjort ved hjælp af metaldetektor. DIME benyttes af over 3000 amatørarkæologer,
samarbejder med 29 arkæologiske museer i Danmark
fungerer som digital samling og museum med mere end 100.000 fund.
DIME kan bruges af både amatørarkæologer og museer, og sikrer kulturarven for nulevende og kommende generationer. DIME udvikles i et tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen, lokalmuseerne samt Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer.